søndag den 22. april 2012

Long time, no see?

Puuhaaa.. Det er efterhånden lææænge siden, jeg har skrevet her på bloggen. Men meget er også sket siden da!
Min passion for møbler og indretning vokser dag for dag, og jeg kan snart ikke vente med at blive færdig-uddannet og komme igang med det, jeg virkelig gerne vil bruge mit liv på. Og for at det ikke skal være løgn, så har jeg i tirsdags (d. 17. april) afleveret optagelsesprøve til DKDS (Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler) på møbel- og rumdesign linjen! Jeg GLÆDER mig til at få svar på prøven og høre, hvordan jeg har klaret mig.
Denne uge har i det hele taget bare været perfekt! Ikke nok med at jeg fik afleveret min opgave, men så havde jeg også halvårs dag med min skønne kæreste. Jeg tog hjem til ham efter arbejde, hvor han havde en overraskelse klar med champagne, dæmpet belysning og en fin lille halskæde med et hjerte-vedhæng. Det var en fantastisk dag med min overraskelse til ham som afslutning, nemlig på Det Ny Teater med forestillingen "Singin' in the Rain" og ud med nogle venner og få en øl efterfølgende. Priceless!

Jeg har siden d. 12. april haft det nye BOLIG magasinet liggende uden at kigge i det, fordi jeg skulle være færdig med min opgave først, og efter den var afleveret har jeg arbejdet så meget, at jeg ikke har nået at kigge i det endnu - men NU skal det altså være.
Så jeg vil lade bloggen være lidt igen og forhåbentlig får jeg mere tid til at skrive herinde igen.

Jeg håber, I har det dejligt derude og at Jeres weekend har været alt, hvad den skulle være!